Hvad er intermittent fasting, også kaldt periodisk faste og hvorfor virker det for så mange mennesker? Hvad er det ved intermittent der skiller sig ud fra andre livsstile og kostvaner? Vi vil se nærmere på fordelene og hvorfor det er så sundt. Èn ting der dog er vigtigt at huske lige meget hvilken livsstil eller diæt man prøver er, at spise sundt og varieret, og få dækket sit vitaminbehov.
Intermittent fasting sammen med andre slags kostvaner praktiseres af masser af berømtheder og sportsfolk. Nogle sportsgrene kræver ikke bare fysisk, men mental balance, det er derfor, sportsfolk som skak- eller pokerspillere vælger at tage sig godt af deres helbred med kostvaner, der består i at spise mad, der er rig på energi til deres hjerner, når de skal konkurrere i en turnering, men der er andre berømtheder som skuespillerinder, der vælger ikke engang at spise noget i en konkret periode på timer, det vil sige den periodiske faste.
De mest brugte og kendte former for intermittent fasting er 5:2 kuren hvor du spiser og lever normalt 5 dage om ugen, men udvælger dig 2 hele døgn (ikke lige efter hinanden) hvor du faster 24 timer og 16:8 kuren hvor du faster i 16 ud af de 24 timer og har dit ”spisevindue” i 8 timer. Når du er i dit spisevindue, skal du spise rigeligt med mad og når du faster er det vigtigt at drikke godt med vand, te og kaffe er også tilladt.
Hvad er det der sker i kroppen når vi intermittent faster? Når man faster længe nok, går kroppen i en tilstand der hedder ketose – og det er i denne tilstand, at kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrater. Ketose-tilstanden kan også være med til at bevare muskelmasse, fordi behovet for blodsukker er lavere når kroppen er i ketose-tilstand. Forskning viser at andre fordele ved intermittent fasting er dens påvirkning på cardio-stofskiftes risikofaktorer, som for eksempel blodtryk, kolesterol og hvor resistent man er i forhold til insulin.
Lad os lige se på en helt anden og ikke helbredsrelateret fordel ved intermittent fasting: mindre tid i køkkenet. Det siger sig selv at når vi springer mindst ét måltid over og hvis vi er helt ærlige overfor os selv, også får færre mellemmåltider og snacks, så sparer vi en masse tid og energi. Den tid kan vi jo så glædeligt bruge på andre mere vigtige ting i hverdagen og samtidig tabe os eller vedligeholde vægten, og overordnet bare gøre noget sundt og godt for vores krop.
En anden måde hvor intermittent fasting skiller sig ud på, er at man ikke skal følge en specifik diæt. Det at følge en præcis madplan, er faktisk tit det der gør at folk fejler eller giver op, når det kommer til at ændre deres livsstil. Det kræver enormt meget tid, overskud og energi at planlægge, købe ind og lave nye opskrifter. Med intermittent fasting lever du som du normalt gør i dit spisevindue og faster resten af tiden. Så du sparer ikke kun tid og energi, men også penge. Det er vigtigt at understrege at du selvfølgelig ikke skal spise dobbelt eller ekstra, bare fordi du ved at du skal faste efter dit spisevindue. En anden ting der er god at huske er, selvfølgelig alt efter hvad dit mål er, at det altid er godt at spise sundt og varieret, og at bevæge sig, så pas på med junkfood.
Der er mange former for diæter, livsstile og kostvaner, mange gode råd fra mange forskellige retninger af, men én ting er sikker, det er de færreste muligheder for vægttab der er lige så simple og lette som intermittent fasting. Der skal ikke tælles kalorier eller vejes, og der er ikke bestemte fødevaregrupper du skal undgå. Det eneste du skal bruge, er et ur og så er du klar til at komme i bedre form og blive sundere.