Om du skal træne i fitness eller om du skal føde er det altid en god idé med lidt forberedelse. Her får du nogle fif til fødselsforberedelsen. Søg information, fokuser din vejrtrækning, skab tryghed og overskud. Du ved i sidste ende bedst, hvad der fungerer for dig.
Indholdsfortegnelse
Hvad er fødselsforberedelse?
Det kan godt være en svær størrelse at forholde sig til. Der er altid en mor, søster, veninde eller en helt fjerde, som har en historie og en mening om hvad der er vigtigst og nødvendigt. Men det er jo stadig forskelligt fra person til person. Det kan også være lidt abstrakt at forholde sig til noget man aldrig har skullet før, for ikke at tale om de adskillelige film og serier hvori kvinder med bulende maver sidder i en rundkreds og puster og pruster. Men sådan er det ikke altid. Der anbefales dog stadig at vejrtrækningen er det man arbejder mest med.
Dernæst er det vigtigt at du føler dig tryg ved at skulle føde, og det er her en god forberedelse kan være handy. Som kvinde hører du sikkert tit skrækhistorier omkring fødslen, og dette kan bestemt påvirke dig når det er din tur. Det er derfor vigtigt at du bliver bevidst om hvad din krop kan, hvor meget du kan klare, og generelt hvilke procedurer, der tilhører en fødsel.
Godt for krop og sjæl
En mulighed er ved selv at opsøge viden på nettet, f.eks. på sundhed.dk eller hos sundhedsstyrelsen, en anden mulighed er ved at deltage i en eller flere fødselsforberedelseskurser. Grundet Covid19, er mange forberedelseskurset gået online, men også her er der hjælp at finde. Du kan blandt andet melde dig ind i fødselsforberedelsesgruppe på bl.a. Facebook, hvor du har mulighed at spørge både jordemødre og andre gravide om hvad der nu engang tynger dit hjerte. Det er også muligt at finde en gruppe eller et kursus i dit nærområde, hvor I måske kan mødes lokalt.
En anden god måde at forberede sig på er også ved at starte med at dyrke yoga. Yoga kan nemlig både være med til at positionere babyen rigtigt i bækkenet, og modvirke angst og smerte. Både krop og sind nyder godt af yoga, og det er derfor ikke nogen overraskelse at det er populært hos gravide. Lyder yoga som noget for dig, findes der både bøger, hold og virtuelle vejledningsvideoer til de forskellige øvelser, så det er bare med at komme i gang.