Lav dit eget mini træningscenter

Lav dit eget mini træningscenter

Hvis du gerne vil i gang med at træne, men ikke magter at bruge tiden i træningscenteret, så kan du sagtens træne derhjemme. Der er mange fordele ved at holde træningen i hjemmet, og en af de største fordele er tidsbesparelse. Du kan træne når det passer ind i dagligdagen, du sparer tid til transport, og du undgår kø ved redskaber og i omklædningsrummet.

Men er det ikke frygtelig dyrt at købe trænings- og motionsmaskiner til hjemmet? – Det behøver det ikke at være, og du behøver absolut ikke at vælge de dyreste og største træningsmaskiner fra start. Her får du 3 forslag til at lave dit eget mini træningscenter tilpasset efter plads og økonomi.

Hjemmetræning for den økonomibevidste

Selvom du ikke ønsker at investere de store summer i træningsudstyr, kan du sagtens få god træning alligevel. Med nogle ganske få redskaber, kombineret med din egen kropsvægt, kan du træne alle kroppens muskelgrupper.

Hvis du lige er startet med træningen, eller det kniber med pladsen i boligen, så start i det små. Her er 5 redskaber, som du samlet set kan købe for under 1.000 kr.

  • Træningsmåtte – Næsten uundværlig til mavebøjninger, planke osv.
  • Elastik – Et supergodt redskab, som du kan lave mange øvelser med
  • Sjippetov – Sjipning får pulsen op og giver dig god konditionstræning
  • Hulahopring – Få styrket dine ryg- og mavemuskler med hulahopringen
  • Stepbænk – Find en god træningsvideo på YouTube og få sveden frem

Med disse redskaber er du klar til at komme i gang med træningen, og god træning kræver ikke nødvendigvis store og dyre redskaber.

Træningsudstyr til dig med bedre plads

Det optimale er naturligvis, hvis du har plads til, at udstyret kan stå fremme. Du undgår at skulle rydde op efter hver træning, og du får mulighed for lidt mere og større udstyr.

Mange af træningsmaskinerne kan klappes sammen og stilles væk, men det kræver alligevel noget opbevaringsplads. Hvis pladsen tillader det, kan du udvide dit træningscenter med noget af dette udstyr og mindre træningsmakiner.

  • Vægtstang – Eller et bodypumpsæt giver mulighed for tung træning
  • Motionscykel – God konditionstræning og perfekt til nybegynderen
  • Kettlebells – Et lille udvalg af kettlebells kan kombinere puls og styrke

Disse redskaber – specielt motions- og spinningcykler – findes i mange prisklasser. Vælg en model der passer til dine ambitioner, men pas med at købe ”for småt”. Efterhånden som formen udvikler sig, bliver du mere krævende med udstyret.

Til atleten der går all in

Hvis du både har masser af plads og en økonomi der kan bære investeringen, så prøv at kigge på nogle af de øvrige træningsmaskiner på markedet. Det rigtige udstyr giver naturligvis den bedste træning, men det er ikke alt.

Lækkert udstyr kan nemlig også være med til at holde motivationen og gejsten oppe, så du ikke går død i træningen. Det kan bl.a. være maskiner med mange forskellige programmer, indbygget skærm så du kan løbe eller cykle på en ”rigtig” rute, og meget mere – Tjek f.eks. disse maskiner:

  • Løbebånd – Hold løbetræningen ved lige hele året rundt
  • Romaskine – En af de maskiner der træner flest muskler
  • Crosstrainer – En virkelig god mulighed for at træne puls
  • Home Gym – En kombineret maskine med mange muligheder

Med træningsmaskiner som disse kan du virkelig styrke din form, og du får muligheden for at smide nogle kilo i en fart.

Husk at du altid kan udvide med mere udstyr til hjemmetræningen

Det er altid en god idé at starte i det små, og udvide dit private ”træningscenter” hen ad vejen. En anden fordel ved at træne hjemme er, at du har mulighed for at få resten af familien med på træningsidéen, så I kan få mange gode træningstimer sammen.